Copperhill Mountain Lodge er ikke kun kendt for sin arkitektur og betagende panoramaudsigt, men også for sin imponerende kunstsamling. Sune Nordgren, tidligere direktør for Nationalmuseet i Oslo, har været ansvarlig for udsmykningen af hotellets offentlige rum. Vi har haft det privilegium at samarbejde med flere fremtrædende kunstnere, hvis værker pryder vores rum. Disse kunstneriske initiativer er med til at skabe en unik og inspirerende atmosfære, hvor kunst og design spiller en central rolle i vores gæsters oplevelse.
I biblioteket finder du et lyst, urbant motiv, der står i kontrast til den vildmark, vi befinder os i. Kunstværket er skabt af to billeder: et nedre
trykt på tin og et øvre trykt på glas. Teknikken skaber en spændende dybde og tredimensionel effekt. Fotografiet ændrer sig med lyset og lyser næsten af sig selv om aftenen. Axel Hütte er født i 1951 i Essen, Tyskland, og er kendt som "landskabsmaler" blandt moderne fotografer. Han bor og arbejder i Düsseldorf, men fotograferer og udstiller over hele verden.
På terrassen uden for restauranten står spanieren Jaume Plensas (f. 1955) lysende skulpturer. De er synlige fra alle etager og fylder hele terrassen med deres ladede tilstedeværelse. En samtale finder sted mellem to kvinder med lukkede øjne, som om de er i en indre dialog. Irma, den ældste, er fra Den Dominikanske Republik. Hun arbejder som hushjælp i Barcelona. Nuria, den yngre kvinde, er datter af den familie, der driver Barcelonas bedste kinesiske restaurant.
Jaume Plensa er en af de mest anerkendte og efterspurgte billedhuggere i verden i dag med store udstillinger ikke kun i Europa, men i stigende grad også i USA og Japan. Hans værker er ofte baseret på litterære forbilleder som William Blake og Oscar Wilde. Værkerne er specialfremstillet til Copperhill, støbt i glasfiber i Barcelona, sandblæst og udstyret med 6 lysstofrør i hvert hoved, som kan dæmpes alt efter dagens og årstidens lys. Stenen, der er placeret omkring dem, er marmor fra Sydspanien.
De spanske tekster, der er "tatoveret" på de to kvinders ansigter, beskriver tidens uro og stress - det modsatte af, hvad deres rolige ansigter viser. På Irmas ansigt står der Enfermedad (Sygdom), Hambre (Sult) og Insomnia (Søvnløshed), lidelserne hos dem, der er tvunget til at leve i et fængsel. Nuria har Ansiedad (bekymring), Pánico (panik) og Histeria (hysteri), som rammer mange i et stresset liv.
Om vinteren lyser skulpturerne som snelygter, om sommeren som lanterner og er synlige langt ud over dalen. Med deres lys og deres billede af intime møder er skulpturerne symboler på Copperhill.
Charlotte Gyllenhammars (f. 1963) lille bronzeskulptur Ute står i indgangshallen ved receptionen. En lille pige, som lige har fået taget alt sit varme tøj af for at kunne gå ud. Et rørende og lidt foruroligende møde - et ensomt barn - i en hotellobby.
Charlotte er en af de førende svenske kunstnere i sin generation. Hun debuterede i slutningen af 1980'erne og arbejder primært selvbiografisk - og med stor intimitet og følsomhed over for forholdet mellem børn og voksne. Det er sikkert, at Ute med tiden bliver helt blank på hovedet, efter at alle gæster, ikke bare børnene, vil klappe hende, især når de går ud på bjerget. Hun er helt sikkert en lykkeamulet.
Illuminatoren giver et indbydende rødt lys, som bryder den ellers afdæmpede tone i lobbyen. Lyset er spredt over flere etager. Kunstværket blev skabt i 2001 og har været vist på flere udstillinger, før det kom til os. Stoffet er spændt ud omkring en stålkonstruktion og oplyst af tre lavenergilamper.
I den nederste lobby hænger tre fotografier med Greenhouse af Malmø-kunstneren David Svensson (f. 1973), en ung svensk kunstner, som har fået stor opmærksomhed, også internationalt, i de senere år. David arbejder meget med lys: lysstofrør, lysekroner og billeder af lyskilder. Disse drivhuse lyser som lanterner i den mørke del af året ud over den skånske slette. Alt sammen for at livet indeni kan trives. Billederne er en del af en længere suite med lignende motiver.
I lobbyen hænger tre malerier af den norske kunstner Sverre Wyller (f. 1953). De er malet på vejskilte, der er produceret ligesom vores sædvanlige metalskilte langs vejene, men med nye tekster og symboler, som Sverre har bestemt.
Malerierne er meget reflekterende og er blevet et spændende supplement til den afdæmpede indretning omkring den store pejs og i baren. De blå malerier bærer teksten Kiruna - Narvik, et ordpar, der beskriver afstand, men også fællesskab, lidt ligesom Romeo og Julie. På det gule skilt står der Grense Jakobselv, som er Norges yderste grænse til Rusland længst mod nord.
Copperhill ligger på toppen af Åre-Björnen og er vejens endepunkt. Derfor minder vejskiltene os om at rejse, at komme til dette unikke hotel og at tage af sted.